Vuggestuepædagog med hjertet og hjernen på rette sted

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

37 timers pædagog til Dagtilbud Nørresundby:


Dagtilbud Nørresundby, Vuggestuen Hvorup Kirkevej søger uddannet pædagog til en fast 37 timers stilling med tiltrædelse 1. august 2023 eller hurtigst muligt herefter.
Vuggestuen er en kommunal vuggestue som er normeret til 60 børn fordelt i 2x2 aldersopdelte grupper. Grupperne samarbejder i makkerskaber og huset arbejder med #vikanifællesskab

I vuggestuen møder vi mange forskellige børn og forældre. I vores fællesskab er der plads til alle; både ressourcestærke familier samt børn og forældre der i perioder af deres liv har brug for lidt ekstra støtte. Det betyder at vi hver dag, flere gange om dagen, justerer vores praksis ud fra hvad der er bedst for børn. Vi arbejder bæredygtigt, ansvarligt, børnevenligt og med professionel kærlighed. Vi er et hus i faglig udvikling og vi glæder os meget til at påbegynde arbejdet med NEST efter sommerferien. I NEST får vi et fælles fagligt kompetenceløft.

Er du den nye kollega der sammen med os vil have kerneopgaven i fokus i et omstillings- og udviklingsparat arbejdsfællesskab?

Vi søger en pædagog der ligesom os:

  • Har en høj grad af samarbejdskompetencer og viljen til at fastholde fællesskabsfølelsen.
  • Tillægger arbejdet med hverdagsrutiner og hverdagspædagogikken høj værdi.
  • Vil arbejde systematisk i aldersopdelte grupper og prioritere en praksis i små grupper.
  • Har stærke relationelle kompetencer og er bevidst om at anvende dem i praksis.
  • Prioriterer og anerkender tilknytningsarbejdet som betydningsfuldt for udvikling og trivsel.
  • Har en god portion humor og anskuer hverdagens udfordringer positivt.
  • Tager ansvar for at arbejde konstruktivt med stressorer og handlemuligheder.
  • Arbejder med egen personfaglig udvikling fx med video og sparring som redskab.
  • Vil arbejde målrettet med evaluering af egen og fælles praksis.

Særligt i forhold til børnene forventer vi at du

•   Brænder for at arbejde med børn i alderen 0-2 år.
•   Er omsorgsfuld og nærværende
•   Anerkender at børn fortæller noget med deres adfærd, som vi skal lære at forstå.
•   Tager medansvar for arbejdet med børneperspektivet og børnenes deltagelsesmuligheder.
•   Er initiativrig og kan igangsætte aktiviteter.

Særligt i forhold til forældresamarbejdet forventer vi at du
  • Vægter et inddragende og tillidsfuldt forældresamarbejde både overordnet og i hverdagen.
  • Er åben for at samarbejde bredt omkring barnet og familien, hvilket ofte betyder at have lysten til at gå nye veje i bestræbelserne på at yde den bedste indsats.
  • Har en positiv og respektfuld tilgang til børn og forældre.
Vi glæder os til at modtage netop din ansøgning, hvor du blandt andet skriver noget om, hvordan du ser dig selv ind i ovenstående arbejdsfællesskab.

Vi opfordrer til at man læser mere om os på vores hjemmeside https://vuggestuenhvorupkirkevej.aula.dk/  

Arbejdsstedets adresse:
Vuggestuen Hvorup Kirkevej, Hvorup Kirkevej 7, 9400 Nørresundby

Stillingen er omfattet af lokal løn. Løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.

Medarbejderen skal være indstillet på personalemøde i aftentimerne cirka hver fjerde uge samt påregne andre aftenmøder i løbet af året. Derudover skal du kunne møde i vuggestuens åbningstid 6.20-16.45 på alle hverdage.

Hvis du ønsker yderligere oplysninger vedrørende stillingen, er du velkommen til at kontakte Pædagogisk leder Helle Fjordbak på tlf. 9982 3773.


Ansøgningsfrist den d. 18. juni 2023
Ansættelsessamtaler forventes afholdt d. 27. juni.

Der indhentes straffe- og børneattest, samt referencer inden endelig ansættelse.

Send ansøgning Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Send ansøgning" neden under selve stillingsopslaget og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.

 


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=a7e7be71)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aalborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Vuggestuen Hvorup Kirkevej, Hvorup Kirkevej, 9400 Nørresundby

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 18-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://www.ofir.dk/resultat/Jobannonce.aspx?ofirId=a7e7be71&action=sendApplicationUrl&utm_source=job.jobnet.dk&utm_medium=referral

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5846224

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet