Signalbefalingsmand og IT-sikkerhedsofficer til Hærhjemmeværnsdistrikt Nordjylland

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Har du lyst til at blive en del af et professionelt og engageret team, der bidrager til militæruddannelse af de frivillige hjemmeværnsoldater? Så er du måske vores kommende signalbefalingsmand og IT-sikkerhedsofficer.

Om os

Hærhjemmeværnsdistrikt Nordjylland er en operativ militær myndighed under Landsdelsregion Vest. Vi opstiller, uddanner og indsætter frivillige militære enheder fra Hærhjemmeværnet.

Distriktet består af 22 hjemmeværnskompagnier og opstiller stabs-, infanteri-, motoriseret overvågnings-, patrulje-, bevogtnings-, politi- og musik-hjemmeværnsenheder - alle udelukkende bemandet med frivillige soldater.

Distriktets ansvarsområde er geografisk sammenfaldende med Nordjyllands Politikreds og dækker i alt 9 kommuner i Nordjylland.
Distriktet har, inden for sit ansvarsområde, ansvaret for Hjemmeværnets støtte til det øvrige forsvar, politiet og samfundet.

Distriktet består af en stab med 18 ansatte militære og civile medarbejdere og er placeret på Aalborg Kaserne, Nørresundby.
Udover distriktschefen er den faste stab organiseret i en S-struktur med en stabschef samt otte militære, herunder to stregbefalingsmænd, seks civile og to flexmedarbejdere.

Staben er kendetegnet ved et højt serviceniveau i forhold til den frivillige struktur. Vi er til for dem, og det kendetegner os i vores daglige virke. Omgangstonen er åben, ligefrem og ærlig.

Til distriktet er der desuden knyttet en operativ stab, som er bemandet med ansatte, frivilligt og reservepersonel.

Vi er en spændende og velfungerende arbejdsplads med fokus på et godt arbejdsmiljø. Vi ser muligheder frem for begrænsninger og er rigtig gode til at hjælpe og støtte hinanden i dagligdagen og i særlig grad, når komplekse og hastende opgaver skal løses.

Om stillingen

Der er tale om en ny stilling, hvor din primære opgave i rollen som signalbefalingsmand og chef S6 bliver at være ansvarlig for den operative signal- og IT-tjeneste. Du vil her varetage hvervet som IT-sikkerhedsofficer, samt have faglæreropgaver i forhold til uddannelsen af KDODEL og LOGDEL i distriktets underafdelinger.

Herudover vil du blive administrativ ansvarlig for alle distriktets aktiviteter, herunder koordination af terræn, skydebaner, forplejning og indkvartering, samt bestilling heraf i eMtep og mitFES.

Slutteligt vil du være ansvarlig for enkeltområder for de øvrige sektioner i staben, herunder administration af reservepersonel, instruktørtimer til frivillige, FARGO, ammunitionsregnskab samt støtte til chefen for Distrikt Nordjylland i relation til ceremonielle arrangementer.

Det forventes, at du har en nær og umiddelbar kontakt til nøglepersonel i kompagnierne, da det er afgørende for succes. Din rolle vil her bl.a. være rådgivning, vejledning og facilitering. Dette indebærer, at du må påregne en del aften- og weekendarbejde, men i et omfang du selv er med til at planlægge. Du kan regne med en del aktivitet uden for kontoret.

Du deltager i distriktsuddannelse, som bl.a. omfatter idræt, skydeuddannelse og øvelser samt operative indsættelser.

Du vil få ansvaret for en række sagsområder, hvor du vil fungere som sagsbehandler.

Om dig

Du er seniorsergent eller som minimum oversergent og vurderet egnet til udnævnelse, og du har erfaring som fører og uddanner fra Hæren eller Hærhjemmeværnet.

Du skal have et bredt kendskab til kommunikations- og IT-materiel.

Ligeledes vil det være en fordel, at du har kendskab til Hjemmeværnets organisation og funktionsvilkår. Herunder ikke mindst har erfaring fra arbejde med frivillige soldater, eller frivillige organisationer.

Du skal være fortrolig med brugen af eMtep og som minimum have kendskab til brugen af DeMars og Workzone.

I dit virke som chef for S6 er din vigtigste opgave at levere støtte til den øvrige stab og de frivillige. Det er derfor vigtigt, at du ser dig selv som en serviceminded person, der i dagligdagen har forståelse for de frivilliges funktionsbetingelser og kan yde dem støtte i forhold hertil.

Som person er du resultatorienteret, systematisk og samarbejdsorienteret. Du er god til at bevare overblikket samt bibeholde en positiv tilgang i en hektisk hverdag, ligesom du er god til at prioritere din tid og opgaver samt tilsikre, at disse løses tilfredsstillende og rettidigt.

Du er en igangsætter, og formår at arbejde med vide rammer. Du er god til at kommunikere såvel mundligt som skriftligt.

Du er fleksibel med dine arbejdstider, idet der vil være en del aften- og weekendtjeneste i forbindelse med møder, tilsyn, øvelser og andre aktiviteter.

Ansættelsesvilkår

Stillingen er en seniorsergentstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.

Stillingen kan besættes af en oversergent med et godt udviklingspotentiale og som vurderes klar til udnævnelse eller klar til udnævnelse inden for en kortere årrække.

I så fald vil der blive taget stilling til udnævnelse i forbindelse med ansættelsen eller der vil blive udarbejdet en udviklingskontrakt der er målrettet gennemgang af den nødvendige kompetenceudvikling og/eller uddannelse, med henblik på udnævnelse til seniorsergent efterfølgende. Aflønning sker i henhold til stillingens lønniveau.

Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.

Dit faste tjenestested er Aalborg.

Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse internationale operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte fungerende stabschef major Henrik Bøgelund Nørgaard, på telefon 72 44 07 05.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent seniorsergent Christian Nordbo Eriksson ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på telefon 72 81 90 42 eller på mail FPS-CER@MIL.DK.

Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Ansøgningsfristen er 18. juni 2023 og samtaler forventes gennemført i uge 27, med forventelig tiltrædelse 1. august 2023.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.

FOKUS og referencer kan medsendes.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM LANDSDELSREGION VEST
Landsdelsregion Vest er en selvstændig niveau III myndighed under Hjemmeværnskommandoen med domicil på Skive kaserne. Landsdelsregionen har seks hærhjemmeværnsdistrikter underlagt og er operativt underlagt Hærkommandoen. Vi har fokus på nationale operationer, og vores geografiske ansvarsområde dækker hele Jylland og Fyn.

Regionens primære opgave er at indsætte landmilitære kapaciteter i regionens ansvarsområde til militære opgaver eller til støtte for politiet eller andre civile myndigheder. Regionen indgår som en af komponenterne i de lokale beredskabsstabe inden for samfundets samlede beredskab. Regionen har et tæt samarbejde med Hjemmeværnskommandoen, Forsvarskommandoen, Hærkommandoen, Politiet og andre civile myndigheder. Herudover deltager regionen med enheder i øvelsesaktiviteter ved hærens brigader og bataljoner.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aalborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Aalborg Kaserner, Gammel Høvej 34, 9400 Nørresundby

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 18-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1236&ProjectId=183325&DepartmentId=18960&MediaId=4680&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5837902

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet