BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Om stillingen/arbejdspladsen
Børnehuset Troldereden, Dagtilbud Nørresundby, søger pr. 1 september 2023 eller snarest derefter en pædagog på 37 timer.
Børnehuset Troldereden er en del af dagtilbud Nørresundby. I Dagtilbud Nørresundby bliver du en del af et fagligt fællesskab bestående af 15 institutioner, hvor vi tilsammen passer 700 dejlige børn og du får 185 engagerede kolleger. Sammen har vi visioner om at skabe gode arbejdspladser med plads til forskelligheder, hvor vi eksperimenterer og afprøver nye veje, altid med fokus på kerneopgaven.
Du vil sammen med dine kolleger bidrage til at understøtte visionen om det bæredygtige og grønne dagtilbud. Et årligt fælles personalemøde, interne stillingsopslag og fælles projekter på tværs af institutionerne er noget du også bliver en del af hos os.
Troldereden er normeret til 36 børn i alderen 0-6 år fordelt på 12 vuggestuebørn i Hulen og 24 børnehavebørn i Grotten. Vi arbejder tæt sammen i hele huset. Stillingen er for nuværende i vuggestuen Hulen.
Vi er placeret i et boligområde med mange forskellige nationaliteter og befolkningsgrupper. Vi har et tæt samarbejde med sprog & integration, og familiegruppen. For tiden deltager vi i et kompetenceudviklingsforløb med Sprog & integration, og i 2024 starter vi et NEST-forløb.
Vi ønsker kollegaer og medarbejder der:
- Er tålmodige og har hjerte på rette sted.
- Kan låne børnene sin ro.
- Ser læring i hverdagens rutiner.
- Kan se de små succeser, og begejstres over dem sammen med børnene.
- Naturligt arbejder inkluderende og anerkendende
- Understøtter børnenes aktive deltagelse i børnefællesskaber og insisterer på, at alle børn er en ligeværdig del af børnefælleskabet.
- Har fokus på børnenes ressourcer, interesser og kompetencer
- Arbejder struktureret, både selvstændigt og i samarbejdet med kollegaer.
- Ser legepladsens muligheder for at skabe læringsmiljøer.
- Stiller sig undrende til egen og andres praksis, på en sådan måde, at vi sikrer udviklingen af praksis.
- En kollega, der vil være praktikvejleder for kommende pædagoger.
Vi kan tilbyde:
- En arbejdsplads med engagerede kolleger med høj faglighed og hjertet på rette sted.
- En arbejdsplads hvor udvikling, sparring og læring er nøgleord.
- En arbejdsplads hvor forskellighed ses og forstås som en ressource i løsningen af kerneopgaven.
- Et børnehus der arbejder ud fra ICDPs 8 samspils temaer, flere af pædagogerne har ICDP 1 og 2
- Et børnehus der i samarbejde med andre institutioner i dagtilbuddet, samt sammen med 3 andre kommuner i landet er med i KL projektet ”Børneliv i sund balance”.
- Et børnehus med egenproduktion i køkkenet, og ca. 90 % økologi.
For yderlig information kontakt pædagogisk leder Lene Chriss Poulsen 99823363
Arbejdsstedets adresse
Skolevej45, 9400 Nørresundby
Løn og ansættelsesvilkår
Efter gældende overenskomst
Forud for endelig ansættelse indhentes der straffe- og børneattest.
Send ansøgning
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Send ansøgning" og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.
I Aalborg Kommune tror vi på, at mangfoldighed skaber værdi, og vi bruger det potentiale, der ligger i forskelligheden til at løse vores kerneopgave endnu bedre. Vi behandler alle vores medarbejdere ligeværdigt, og opfordrer alle til at søge stillingen – uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk tilhørsforhold.
Vores arbejdsplads – kom med på en fantastisk rejse
Som medarbejder i Aalborg Kommune bliver du en del af et stærkt fællesskab, der tæller 16.000 kollegaer og som hver dag udvikler sig sammen for at skabe de bedste resultater for borgere, virksomheder og foreninger.
Vores kommune – i rivende udvikling
Aalborg vokser hvert år med flere end 1000 nye indbyggere og takket være et handlekraftigt fællesskab, der gør tingene sammen, er der de sidste årtier blevet skabt tusinder af nye arbejds- og studiepladser samt et rigt kultur- og fritidsliv.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aalborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Aalborg Kommune, Skolevej 45, 9400 Nørresundby
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 25-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://aalborg.career.emply.com/ad/paedagog-dagtilbud-norresundby/zh5kmj/da
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5885168