BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Har du hvad der skal til for, at indgå i et operativt militærpolitidetachement? Kan du træde i karakter i en professionel militærpolitienhed der leverer støtte til det maritime, luftmilitære og landmilitære miljø, både nationalt og internationalt?
Så er du den kommende næstkommanderende ved et af vores militærpolitidetachementer.
Om os
Militærpolitiet er kendetegnet ved at være unik af sin art i det danske forsvar, hvilket er en af årsagerne til, at der er en stærk korpsånd, som positivt understøtter opgaveløsningen.
Militærpolitiet støtter forsvarets opgaveløsning nationalt og internationalt og er som hovedregel repræsenteret, når Danmark udsender enheder i internationale operationer. Støtten leveres både i det maritime, luftmilitære og landmilitære operationsmiljø og ofte i samarbejde med Forsvarets Auditørkorps og allierede nationers militærpoliti.
Militærpolitiet er placeret geografisk på Aalborg Kaserner, og er organiseret med en stab, to militærpolitikompagnier, samt en Militærpolitigrunduddannelse. Derudover er der en Militærpolitistation i København.
Om stillingen
Du vil blive udfordret i et skarpt operationsmiljø, hvor din primære opgave er, at føre din enhed under indsættelse, nationalt og internationalt i rammen af 1 MPKMP, der støtter 1 BDE, Hærens ny middeltunge troppeenhed, i gennemførelsen af landmilitære operationer.
Stillingen omfatter operativ opgaveløsning nationalt og internationalt. Du er ansvarlig for uddannelse, kontrol og føring af detachementet i tæt samarbejde med detachementsføreren. Du er ressourceperson inden for militærpolitiets funktionsområder i detachementet, og det forventes at du kan vejlede, støtte og kontrollere inden for disse områder.
Du virker som næstkommanderende for detachementet og i førerens fravær er du dennes stedfortræder. Du yder som næstkommanderende støtte til detachementsføreren i forbindelse med planlægning, gennemførsel og kontrol af den vedligeholdende funktions- og grunduddannelse ligesom du forventes at kunne gennemføre større uddannelsesaktiviteter enten i rammen af detachementet eller kompagniet.
Om dig
Du er udnævnt seniorsergent eller alternativt er du fundet egnet til at bestride stillinger på M231 niveau. I så fald vil du blive ansat på en uddannelsesaftale med henblik på at opfylde kravene til udnævnelse til seniorsergent.
Det er et ubetinget krav, at du har gennemført militærpolitiets grunduddannelse og det forventes, at du har en solid og bred baggrund fra tidligere tjeneste ved Militærpolitiet. Derudover skal du have erfaring fra internationale operationer.
Du skal være omstillingsberedt og klar til, at indgå i et team der med et højt ambitionsniveau stiller et ubetinget krav til din holdning og professionalisme.
Du vil opleve en stor grad af selvstændighed i dit arbejde, hvorfor du skal være handlekraftig og besidde en god metodisk og analytisk sans.
Du formår at skabe gode samarbejdsrelationer til dine kollegaer og øvrige samarbejdspartnere, civile som militære. Du formulerer dig klart og tydeligt i skrift og tale, på såvel dansk som engelsk.
Ansættelsesvilkår
Stillingen er en seniorsergentstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.
Stillingen kan besættes af en oversergent med et godt udviklingspotentiale og som vurderes klar til udnævnelse eller klar til udnævnelse indenfor en kortere årrække.
I så fald vil der blive taget stilling til udnævnelse i forbindelse med ansættelsen eller der vil blive udarbejdet en udviklingskontrakt der er målrettet gennemgang af den nødvendige kompetenceudvikling og/eller uddannelse, med henblik på efterfølgende udnævnelse. Aflønning sker i henhold til stillingens lønniveau.
Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.
Dit faste tjenestested vil være i Aalborg.
Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.
KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte chef for 1. Militærpolitikompagni på mail TRR-MP-100A@mil.dk. Alternativt kan du kontakte kompagnibefalingsmanden på mail TRR-MP-101A@mil.dk.
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Seniorsergent Steen Andersen ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse mail FPS-STA@MIL.DK.
Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.
Ansøgningsfrist er den 23. august 2023 og samtaler forventes afholdt umiddelbart herefter.
Stillingen er til besættelse snarest muligt.
Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.
FOKUS og referencer kan medsendes.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
OM TRÆNREGIMENTET
Trænregimentet er Hærens største myndighed og tæller op mod 1.600 medarbejdere i de perioder, hvor vi har værnepligtige. Udover den kontinuerlige støtte til forsvarets internationale operationer, er en af regimentets vigtigste opgaver at uddanne logistik- og militærpolitienheder. Vores enheder er primært placeret i Aalborg og Vordingborg, men vi rummer også enheder på en række garnisoner over næsten hele landet.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aalborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Aalborg Kaserner, Gammel Høvej 34, 9400 Nørresundby
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 23-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1236&ProjectId=184882&DepartmentId=18960&MediaId=4680&SkipAdvertisement=true
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5887977