BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Det er morgen - ind ad døren kommer Peter. Han søger med det samme Heidi, som får et ordentligt knus... Før frokost spiller Anneli guitar - børnene synger med og laver fagter… På legepladsen drøner flere børn rundt på cykler og traktorer – 3 børn leger, de sejler, imens de sidder på gyngen og pædagogen Sanne fortæller røverhistorier - Børnene griner højlydt og fortæller begejstret med…
Lyder de ovenstående små fortællinger fra hverdagen i Solsikken som et sted for dig? Så læs med her:
Da vi, som følge af de nye minimumsnormeringer, har fået mulighed for at ansætte endnu en medarbejder, søger vi en pædagog til vores lille, unikke institution, Solsikken. Derfor har du nu muligheden for at søge stillingen som pædagog for vores skønne børn.
Hvad er det faglige fokus i Solsikken?
Solsikken er omsorg, tryghed, nære relationer og positive forventninger i en overskuelig og genkendelig hverdag og i et anerkendende miljø. Tryg og sikker tilknytning mellem børn og voksne og børn og børn imellem er vores fundament. Vi tror nemlig på, at trygge børn kan udvikle sig og lære.
Solsikken er også en institution, hvor der er plads til kram, fantasi, dialogisk læsning, børneinddragelse, ture til fjorden, musik og fordybelse i leg ude og inde – kort sagt: her er plads til at udleve god pædagogik for alle børn, og vi vil gerne have DIG med.
Hvem er vi?
Solsikken er en lille privat institution, som har eksisteret siden begyndelsen af 80’erne. Solsikken drives af AOF Nordjylland og bor i en del af det smukke Tinghus i Nørresundby.
Vi har plads til 12 børn mellem 0-3 år. Til at understøtte de 12 børns trivsel, udvikling, læring og dannelse er vi 3 medarbejdere og en fast vikar og en pædagogisk leder.
Personalet i teamet en god blanding af medarbejdere, der har arbejdet i Solsikken længe, og nyansatte medarbejdere, hvilket betyder, at vi er den mest vidunderlige blanding af solid erfaring og nye øjne, som står klar til at tage imod vores nye kollega. Du vil derfor kunne forvente sparring på flere niveauer, og vi lytter også gerne til nysgerrige spørgsmål og nye ideer. For os er det vigtigt, at vi lytter til hinanden, og at vi har det godt sammen i hverdagen.
Hvad vil det sige, at Solsikken er en privat institution?
I det daglige vil du ikke opleve den store forskel fra de kommunale institutioner, da vi som privat institution skal arbejde ud fra dagtilbudsloven og de fastsatte politiske mål på 0-3-års området i Aalborg kommune. Derudover har forældrebestyrelsen stor indflydelse på udviklingen i institutionen. Vi følger SLs lønoverenskomst for pædagoger på området.
Hvad ønsker vi os af den nye medarbejder?
- Du er uddannet pædagog
- En medarbejder der er vild med at arbejde med de mindste børn
- Har blik for børneperspektivet
- Har interesse i at arbejde med børnenes emotionelle, sociale, sproglige og alsidige udvikling
- Har lyst til at arbejde med din pædagogiske faglighed i et reflekterende team
- Være indstillet på at samarbejde og tale med forældre
- Har mod på at stå for aktiviteter og bringe egne initiativer i spil
- Er indstillet på at arbejde i en struktureret hverdag
- Kan lide at arbejde både ude og inde.
Så har du lyst til at arbejde i en mindre institution, hvor nærvær, glæde og faglighed går hånd i hånd, så er det med at komme til tasterne nu. Ansøgningsfristen er mandag d.26/6-23, og ansættelsessamtaler vil som udgangspunkt foregå torsdag d.29/6-23 i tidsrummet 16-19 – hvis ikke det passer, så finder vi ud af det.
Ansøgning sendes til daglig pædagogiske leder Susanne Flou Gandrup på sfg@aofnord.dk Du kan se mere på https://aof-nord.dk/solsikken.aspx
Du er også velkommen til at komme med yderligere spørgsmål på 22794380 (Susanne Flou Gandrup)
Vi ser frem til at høre fra dig.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aalborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Kursushuset, Tinghusgade, 9400 Nørresundby
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 26-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Via e-mail: sfg@aofnord.dk
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5850486