Kontorelev med speciale i offentlig administration til det administrative fællesskab ved Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste i Aalborg

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Drømmer du om en anderledes kontoruddannelse hos Forsvaret? Kan du se fordele ved en uddannelse, hvor du:

• Får en målrettet 2-årig uddannelse
• Får lov til at udvikle dine færdigheder inden for offentlig administration

Så læs med her og se hvordan din kommende elevuddannelse ser ud.

Om os

Vi kaldes for Det Administrative Fællesskab, som har ansvaret for at støtte Forsvarets Vedligeholdelsestjenestes personaleadministration. Vi er 35 medarbejdere fordelt mellem en administrationssektion og 6 elementer, der ligger geografisk spredt i landet.

Du bliver en del af vores element, der støtter både den lokale personaleadministration og Det Administrative Fællesskab. Vores element ligger i Nørresundby og består af 3 administrative medarbejdere og 1 leder.

Vi synes selv, at vi har et godt, fagligt og udviklende arbejdsmiljø. Vi har et godt fællesskab med plads til forskelligheder, fejl og grin. Vi ser frem til at grine med dig og give dig en god uddannelse.

Om stillingen

Velkommen til et alsidigt, lærerigt og inspirerende uddannelsessamarbejde.

• Alsidigt, fordi du kommer rundt i mange forskellige funktioner.
• Lærerigt, fordi vi har nogle super dygtige og erfarne oplæringsansvarlige med mange spændende opgaver.
• Inspirerende, fordi du selv er med til at skabe din hverdag og samarbejde, fordi uddannelsen bliver bedst, hvis vi gør det i fællesskab.

Uddannelsen varer 2 år og består af en veksling mellem praktik og teori på en skole.

Vores tidligere kontorelev, Line, har skrevet lidt om hvordan det er at være kontorelev hos os.

”Jeg er særlig tilfreds med de to år jeg har haft som elev ved Forsvaret. Det er en spændende arbejdsplads med mange forskellige arbejdsopgaver og udviklingsmuligheder. Derudover er det også en arbejdsplads der tager sig godt af sine medarbejdere”

Om dig

Du vil opleve, at du skaber værdi hos os, når du:
• Er nysgerrig og engageret af natur
• Kan tage luppen for øjet og tage initiativ og ansvar
• Har interesse i at arbejde med offentlig administration


For at blive kontorelev hos er der nogle krav, som du skal have opfyldt.
Du har bestået/består et af følgende:
• EUX Business
• STX, HF, HTX inkl. 5 ugers EUS forløb med kvalifikationer til kontoruddannelse med specialer
• HHX
• HG (grundforløb fra handelsskolen) med kvalifikationer til kontoruddannelsen med specialer bestået før 1. august 2015

Ansættelsesvilkår

Ansættelse og aflønning sker i henhold til den enhver tid gældende fællesoverenskomst mellem Skatteministeriet og Offentlig Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten) og organisationsaftale for kontorfunktionærer, laboranter og IT-medarbejdere. Er du 18 år vil lønnen, det første år, være på 14.828,08 kr. pr. måned. Er du 25 år vil lønnen være 21.232,50 kr. pr. måned. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Som ansat i Forsvaret er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal blandt andet kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Er du nysgerrig?
Hvis du har yderligere spørgsmål eller tvivl, er du velkommen til at kontakte Gitte Kristensen på telefon 2555 2727.

Det samme gælder hvis du har spørgsmål vedrørende løn- og ansættelsesvilkår. Her er du velkommen til at kontakte HR-konsulent Mathias Foenskov på 7281 9121.

Søg stillingen ved at klikke på linket og vedhæfte ansøgning, CV, eksamensbevis og evt. realkompetencevurdering.

Er du 25 år, skal du huske at vedhæfte realkompetencebevis. Hvis ikke du har en realkompetencevurdering, kan du få udarbejdet den på en skole, som udbyder uddannelsen. Hvis du ikke kan nå at få udarbejdet en realkompetencevurdering, kan du tage den med til en eventuel samtale, alternativt kan skolen udarbejde en til en mulig ansættelse.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Vi har ansøgningsfrist den 23 august 2023. Vi forventer at afholde samtaler i uge 35. Vi ønsker at tage imod dig den 15. september 2023 eller efter aftale.


"Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste er en kvalitetsledelses og arbejdsmiljøbevidst servicevirksomhed, der vedligeholder, reparerer og modificerer Forsvarets materiel. En del af virksomheden er i dag ISO og arbejdsmiljøcertificeret, hvilket forventes at blive udbredt til hele organisationen. Myndigheden beskæftiger ca. 1700 medarbejdere.

Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste består af en Vedligeholdelsesdivision med seks vedligeholdelsesområder fordelt geografisk over hele landet, og en Planlægnings- og Koordinationsdivision beliggende i Brabrand. De seks Vedligeholdelsesområder er specialiseret i at reparere, vedligeholde og modificere specifikke materielsystemer inden for deres faglige søjle. Planlægnings- og Koordinationsdivisionen består af en Forretningsafdeling og en Driftsafdeling, som varetager koordinerende planlægning, uddannelse, styring, controlling og udvikling af Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste.
Ud over at reparere og vedligeholde Forsvarets materiel så støtter Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste Forsvarets operationer og missioner med veluddannet militært teknisk personel, der udlånes til Forsvarets enheder iht. aftalte planlægning eller ad hoc i særlige tilfælde.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aalborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste, Vedligeholdelsesområde Aalborg, Lufthavnsvej 46, 9400 Nørresundby

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 23-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1236&ProjectId=184243&DepartmentId=18959&MediaId=338&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5862671

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet