Head of Investment Relations and Treasury

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Asetek er en global innovator indenfor gaming hardware. Asetek blev grundlagt i 2000 og har siden indtaget en position som markedsledende OEM-udvikler og -leverandør indenfor vandkøling til alle større PC enthusiast og gaming brands. Siden da har Asetek udviklet deres teknologi til at gøre datacentre grønnere og mere energieffektive og blev desuden børsnoteret i 2013 i Norge og 2023 i Danmark. 

I 2021 fortsatte Asetek deres innovation indenfor mekatronik ved at lancere deres SimSports-produktportefølje med fokus på gamingoplevelser i verdensklasse. 

Asetek har hovedkvarter i Danmark og har derudover produktion i Kina og Malaysia samt salgskontorer i Taiwan og USA.

Aseteks innovative teknologi har en stærk markedsposition, og for at understøtte udviklingen søges der til afdelingen i Aalborg en erfaren Head of Investment Relations and Treasury.

Ansvar i markedsledende, international vækstvirksomhed

Vil du være en del af en børsnoteret, international vækstvirksomhed? Du bliver en del af et stærkt, globalt team med kollegaer i Danmark, USA og Asien, hvor du med din målrettethed og præcision, står for at formidle virksomhedens værdiskabelse og finansielle situation til eksisterende og potentielle investorer. Din arbejdsdag bliver dynamisk, og du får ansvaret for at opbygge og vedligeholde Aseteks investornetværk samt sikre virksomhedens troværdighed og tillid blandt interessenter.

Du kommer til at indgå i en organisation med stor faglighed og personlig udvikling, hvor du, med reference til Chief Financial Officer, sikrer en effektiv drift af treasury-opgaver og proaktiv investorkommunikation samt overensstemmelse med virksomhedens strategiske mål.

Dine ansvarsområder og arbejdsopgaver omfatter:

  • Ansvar for stakeholder management samt vedligeholdelse og opbygning af investor relations funktionen.
  • Ansvarlig for kreditoptimering inden for realkredit, arbejdskapitalfinansiering og leasing.
  • Ansvarlig for treasury og administration af selskabs incentive-programmer.
  • Ansvarlig for vedligeholdelse af selskabets equity story dokumenter og præsentationer
  • Deltagelse på seminarer, messer og road shows, hvor du introducerer mulige investorer til Asetek samt præsenterer virksomhedens værdiskabelse.
  • Løbende kommunikation med eksisterende investorer og analytikere.
  • Aktiv deltagelse i kommunikation og eksekvering af Aseteks forretningsstrategi internt i organisationen. 
  • Udførsel af peer-, aktie- og finansieringsanalyser, samt værende medansvarlig for børsmeddelelser.

For at opnå succes i rollen forventes det, at du er uddannet indenfor den økonomiske eller finansielle sektor. Du har solid erfaring med lignende opgaver, måske fra en stilling som aktieanalytiker eller har anden stærk erfaring indenfor finansiel analyse. Derudover er du en stærk kommunikator og relationsskaber, der kan opbygge og vedligeholde et investornetværk. Vigtigst er, at du har evnen og viljen til troværdigt at præsentere historien om Asetek til eksisterende og potentielle investorer.

Du har en analytisk og strategisk tilgang til dit arbejde, og du fremstår som en troværdig og udadvendt person, som evner at opbygge og vedligeholde relationer. Med dine stærke og proaktive kommunikationsevner kan du tale dig ind i forretningen og accelerere dens historie, hvor du med din solide økonomiske viden og resultatorienterede arbejdstilgang har din argumentation i orden og formår at udfordre når det kræves. Samtidig er du disciplineret i din arbejdstilgang og kan udføre de administrative dele af rollen.

Vi forventer desuden, at du behersker engelsk og dansk på højt niveau, både skriftligt og mundtligt, samt at du har lyst til at indtage en central rolle med ansvar og indflydelse i en ung, international organisation.

Det er at foretrække, at du er bosat i hensigtsmæssig køreafstand til Aseteks kontor i Aalborg. Der er dog åbenhed for, at du kan være bosat i hele Danmark.

Er du den nye Head of Investment Relations and Treasury, som skal viderefortælle og sammensætte den gode fortælling om en voksende forretning? Så skynd dig at uploade din ansøgning og CV. For yderligere information om stillingen kan henvendelse rettes til Sensu A/S, Christina Højsholt-Nielsen på + 45 61 80 90 91.  

Vi opfordrer dig til at søge snarest, da vi behandler ansøgningerne løbende. 

Asetek diskriminerer ikke på baggrund af etnicitet, religion, køn, alder eller handicap i forbindelse med ansættelser. Vi er underrepræsenterede fsva. kvinder i arbejdsstyrken, og opfordrer alle til at ansøge uanset baggrund. Vi giver plads til den enkelte, og tror på, at en mangfoldig arbejdsplads skaber bedre samarbejde og et stærkere fællesskab.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aalborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

SENSU A/S, Gøteborgvej, 9200 Aalborg SV

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 01-09-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://app.elvium.com/da/positions/22449/c/applications/new

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5877023

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet