Bygningskonstruktør/projektleder til AaK Bygninger, Team Vedligehold og Renovering

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Er du god til at styre og (ikke mindst) prioritere større og mindre vedligeholdelsesopgaver? Ønsker du at gøre en forskel i forhold til den grønne omstilling? 
AaK Bygninger har travlt og søger derfor en ny kollega, som vil bidrage til at styrke fagligheden og højne serviceniveauet til kommunens forvaltninger og borgere. 

 

Jobbet

Du bliver en del af Vedligehold og Renovering, som (sjovt nok) varetager opgaver og projekter indenfor vedligeholdelse og renovering af klimaskærmen og de tekniske installationer på Aalborg Kommunes bygninger. Afdelingen løser desuden mindre ombygninger for de enkelte forvaltninger.  Med en ejendomsportefølje på mere end 2150 bygninger, så bliver det aldrig kedeligt! 

Din primære arbejdsopgave vil være at registrere, prioritere og igangsætte vedligeholdelsesarbejder på kommunens bygninger. Aalborg Byråd vedtog i 2021 en vedligeholdelsesstrategi, som er rammesætningen for vores arbejde. 

Vedligeholdelsesarbejder bliver ofte gennemført med bistand fra eksterne rådgivere. Det er derfor vigtigt, at du er i stand til at indgå i et værdiskabende samarbejde med Aalborg Kommunes mange eksterne rådgivere. 

Som kommunalt ansat projektleder skal du desuden løbende arbejde med at servicere, understøtte og vejlede forvaltningerne i henhold til deres behov, for eksempel økonomiopstillinger og analyser. 

AaK Bygninger er organisatorisk en del af forvaltningen Klima og Miljø. Vi spiller en central rolle i at understøtte den grønne omstilling. Et væsentligt fokusområde for de opgaver, vi udfører og planlægger i Aalborg Kommune, er derfor, at de udføres, så de understøtter klimaplanen.

 

Kvalifikationer og personprofil

Vi forestiller os, at du har en relevant uddannelsesmæssig byggeteknisk baggrund og erfaring med projektledelse og systematisk vedligehold.

Det er et plus, hvis du har erfaring fra en anden offentlig organisation og flair for at arbejde i et politisk styret system.

Du er god til at lave tidsplaner og budgetter, og du sikrer altid opfølgning. Du evner og ser vigtigheden i at opbygge og vedligeholde en stram styring og systematik på organisationens byggeprojekter. Du formår at bevare overblikket – også i de situationer, hvor planen afviger, og du skal tage hurtige beslutninger.

Du har kendskab til udbudsreglerne for offentlige byggerier og kan lave en udbudsstrategi relateret til de forskellige projekter. 

Du har gode kommunikative evner, så du naturligt kan indgå i og være med til at facilitere den gode dialog med politikere, brugere, boligorganisationer, rådgivere og entreprenører. 

Du formår at trække på andre interne kompetencer, er god til at arbejde på tværs af fagligheder og kan kombinere mange forskelligrettede krav til at opnå det mest optimale projekt. Du evner at afslutte projekterne!

 

Vi tilbyder

Vi tilbyder et job med gode efteruddannelses- og udviklingsmuligheder i et attraktivt arbejdsmiljø med kompetente kollegaer. 

Vi har en uformel kultur og vægter højt, at de personlige og faglige sider fungerer i samspil. Vi tilbyder en varieret hverdag med afvekslende arbejdsopgaver i projekter af forskellige størrelser. Du får en dagligdag i et kreativt arbejdsmiljø. 

Vi lægger stor vægt på, at det er lysten, der driver værket.

 

Løn og ansættelsesvilkår

Lønnen fastsættes efter forhandling i henhold til gældende overenskomst mellem KL og din faglige organisation. Der vil eventuelt kunne forhandles et kvalifikationstillæg – afhængigt af dine kvalifikationer. Alle medarbejdere har flextid, og stillingen indebærer 37 timer ugentligt.

Du skal have et gyldigt kørekort til minimum kategori B.

 

Tiltrædelse

1. november 2023 eller snarest muligt derefter. 

 

Yderligere oplysninger

I AaK Bygninger er vi 30 dedikerede kollegaer fordelt på tre teams og et sekretariat. I teamet Vedligehold og Renovering er vi, i skrivende stund, ti personer. AaK Bygninger holder til på Stigsborg Brygge 5, 9400 Nørresundby.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte teamleder Peter Bredkjær Mikkelsen på telefon 2520 4083 eller send en sms, hvorefter du vil blive kontaktet. Alternativt kan du skrive en mail til pebm@aalborg.dk. Vi glæder os til at høre fra dig! 

Se organisationsbeskrivelse af Klima og Miljø på Aalborg Kommunes hjemmeside

Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler i uge 37.

 

Ansøgningsfrist

Send din ansøgning senest den 27. august 2023. Det er muligt at vedhæfte ansøgning og relevante bilag såsom CV.

Aalborg Kommune opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aalborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Aalborg Kommune, Stigsborg Brygge 5, 9400 Nørresundby

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 27-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://aalborg.career.emply.com/ad/bygningskonstruktor-projektleder-til-aak-bygninger-team-vedligehold-og-renoverin/la4ivo/da

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5885485

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet