BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Klarup Skole søger 2 barselsvikariater på 37 timer til indskoling og mellemtrin.
Har du dansk, engelsk og gerne idræt eller musik? Så kan det være, at du er en af vores nye barselsvikarer på Klarup Skole?
Klarup Skole ligger lige uden for Aalborg, i et attraktivt område af Aalborg Kommune. Klarup Skole er en udviklingsaktiv skole og det naturlige valg for elever i skoledistriktet. Vi er mere end 830 elever, fra 0.-9. klasse, og omkring 110 medarbejdere. Skolen er afdelingsopdelt, og medarbejdergruppen er organiseret i årgangs-, fag- og afdelingsteam.
Vi forventer, at alle forpligter sig på at arbejde anerkendende og til at anvende læringsmetoder, der indtænker og fremmer eleverne som aktive medspillere.
Du er lærer med stort L - Du trives i lærerjobbet, er glad for at undervise og har et positivt menneskesyn. Du kan sætte faglige klare rammer og mål for undervisningen. Du kan smitte eleverne med din glæde og positivitet, og du kan lede elevernes læreprocesser gennem kompetent og motiverende undervisning. Du har gode relationskompetencer, og er engageret i fagene, eleverne og dine kolleger. Som kollega værdsætter du et aktivt samarbejde og videndeling med skolens øvrige pædagogiske personale og ledelse, da det, for dig, er en naturlig del af lærerjobbet. Derudover trives du med en afvekslende hverdag, og ser det, at dagene ikke er ens, som noget positivt, hvor du selv kan få medindflydelse.
Vi forventer:
- at du er uddannet lærer
- at du har liniefag eller kompetence svarende til liniefag, i nogle af de ovenstående fag
- at du praktiserer tydelig klasserumsledelse
- at du er relationel stærk – både i forhold til elever, forældre og kollegaer
- at du er engageret og initiativrig, med faglig, pædagogisk og personlig gennemslagskraft
Vi kan tilbyde:
- en flok glade børn og unge mennesker
- engagerede og hjælpsomme kolleger
- et personale der vægter det faglige niveau og det sociale fællesskab højt
- et udfordrende og ansvarsfuldt job
- en spændende og udviklingsorienteret arbejdsplads
- et job med gode muligheder for indflydelse og personlig udvikling
Stillingen er på fuld tid og med tiltrædelse efterår 2023. Er du nysgerrig efter at høre mere om stillingerne, opfordres du til at kontakte leder for indskolingen Mette Larsen på 93520887 eller leder for mellemtrinnet Kirsten Thuesen på 93520894. Ansøgningsfrist er torsdag d. 22. september. Samtaler vil blive afholdt i uge 39.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aalborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Aalborg Kommune, Hellasvej 17, 9270 Klarup
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 22-09-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://aalborg.career.emply.com/ad/klarup-skole-soger-2-barselsvikariater-pa-37-timer-til-indskoling-og-mellemtrin/3e7app/da
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5905950